MC tur med Koktours til Tatra bjergene, 13. - 20. september 2009

Gejl's MC Homepage

Jeg har i flere år tumlet med tanken om at køre langt på MC og havde set, at Koktours hvert år efter Bährentreff i Berlin har lavet en HardKok tur.
Forskellige hændelser har gjort, at det ikke kunne blive til noget.
Men i år har jeg tid, så jeg er tilmeldt.

I hovedtræk er ruten denne:
8 dage - 4000km med dårlige veje og mange sving.
Vi bor på hotel og spiser på restaurant. Vi skal køre ca. 4000km på 8 dage stort set udelukkende på hovedveje med forhåbentlig fantastisk udsigt og eller skarpe sving.

Her lidt fra min dagbog

Søndag morgen kørte vi 9 MC'er fra Berlin ved 8.30 tiden.
Vi satte kurs mod Polens sydvestlige hjørne, og kørte så ellers derudad. Vi holdt spisepause lidt før Cottbus i det østlige Tyskland, tæt ved grænsen til Polen.
Undervejs tabte jeg min topboks, som dog heldigvis holdt sig lukket. Med et net og en baggagestrop fik jeg den monteret igen, og den holdt så hele turen igennem.
Vi kørte ind gennem et hjørne af Polen og videre til Zlic i Tjekiet. Dagens etape var ca. 550 km.
Vel fremme fik vi nogle fortjente fad-bamser og en god middag.

Nyd et par billeder fra dagen










Mandag morgen kørte vi igen afsted fra hotellet før kl 9. Efter ca 250 km kørsel i Tatrabjergene, skiftevis i Polen og Tjekiet, holdt vi spisepause. Vi fortsatte med at krydse den ene bjerg efter den anden, og kørte på nogle fede bjergveje, hvor ydersiden af dækkene også blev brugt. Alt forgik i rask tempo.
Efter ca. 580 km kørsel var vi fremme ved Zakopane i det sydlige Polen. Zakopane er en vidunderlig by. Meget smuk, som tiltrækker mange turister om sommeren og skisportsgæster om vinteren.
Zakopane er ikke et typisk billede af en polsk by.
Har var proceduren den samme: Øl, mad, dessert mm, og så i seng.
Se billederne, taget fra hotellet.































Tirsdag morgen igen afsted. Husker ikke så meget fra dagen, som sluttede efter ca 585 km i Slovakiet, ved byen Snina, som ligger tæt ved den Ukrainske grænse. Undervejs blev det ene bjerg efter det andet besteget.
Jeg har nu kørt ca 2.500 km siden Ejseingholm, så nogle muskler og rumpetten er ved at kunne mærkes.

Onsdag morgen blev kursen sat mod den Ukrainske grænse. Vejret meget fint. Efter ca. 30 km kørsel var vi der, og kunne nu begynde den omstændige proces med at forlade EU (Slovakiet) og komme ind i Ukraine.
Aldrig før er mit pas og registreingsattest blevet checket så grundig. Og motorcyklens stelnummer ligeså. Det var både på den Slovenske og den Ukrainske side.
Vi var spændte på, om der ville være lang kø ved grænsen, som nogle havde spået.
Der var kun 8-10 biler, så det gik jo nok.
På den Slovakiske side, blev vi registreret og MC'erne kigget efter og checket mht. stelnummer mm.
Da det var iorden kunne vi køre videre over mod den Ukrainske grænse.
Nu begyndte bureaukratiet for alvor.
Vi skulle udfylde en seddel med formål med turen og hvor vi skulle hen. Vi forstod ikke en klap, vi skulle jo blot igennem, og den venlige dame fortalte os noget, på rusisk...
Tilsidst kom hun selv med løsningen...
"I help You, You help me" og så talte hun om 5 Euro. Se det forstod vi jo godt, så en 10 Eoroseddel skiftede ejermand, og pludselig kunne alle pas og reg. attester samles sammen og behandles sammen. En havde glemt det grønne kort, men med yderligere 10 Euro, var det heller ikke noget problem.
Nå ja, vi skulle selvfølgelig lige gennem et andet kontor også, før vi kunne køre ind i Ukraine. behøver jeg fortælle, at stenmummer selvfølgelig blev kontrolleret igen.
Uheldigvis var der en af deltagerne der var punkteret på baghjulet, så vi måtte gøre holdt på nærmeste tank for at få lappet og mere luft i dækket. Det gik forholdvis nemt med det medbragte lappegrej.
Vi spenderede vel omkring 2,5 timer ved grænsen, inden vi var lukket ind.
Turen igennem Ukraine til Ungarn var ikke speciel skøn. Alting er usselt og fattigt, så det varer længe før de kan komme med i EU, hvis de da nogensinde kommer det. Men benzin er billig, ca 4 kr../liter og maden ligeså.
Ved grænsen ud fra Ukraine og ind i Ungarn var proceduren den samme, med lang ventetid. Heldigvis var vejret godt, op til 32 grader.
Her er nogle billeder fra omegnen ved tanken.














Når man nu kommer til lavpris tank, så skal bilen jo også fyldes op. Derfor køres den op på en høj klods så luftlommerne kan komme ud af tanken.



Vi kørte ca 75 km gennem Ukraine, til den Ungarnske grænse. Det er der egentlig ikke så meget at fortælle om. Dog kan jeg sige, at det ser fattigt ud, og vejene er meget dårlige.
Vi hold en pause ved en ny omfartsvej. Den var god, og benzintanken og cafeteriet var helt iorden.
De vekslede 10 rubler for 1 Euro. Og vi var 8 personer der fik gullasch og sodavand, for ialt 12 Euro. Det er da billigt.



Ved tolden ind i EU land igen var ventetiden ligeså lang og omstændig som ved indrejsen.
Alt blev kontrolleret 2-3 gange, af forskellige på den Ukarinske side.
Da vi så kom til den Ungarnske grænse var det næsten den samme grundige kontrol. Og ventetid. Men vi kom da heltidvis tilbage igen.
Alt dette sket i den varmeste periode. På et tidspunkt sneg temperaturen sig op på 32 grader. Og så med det varme MC tøj på.
Så sveder man.



Vi kørte ad nogle småveje og kom snart til en kabelfærge. Den måtte vi da med:





Til aften var vi igen tilbage i Slovakiet, på Hotel Motorrest Hamor i byen Mlynky.

Torsdag morgen var vejene ret våde.
Der var også lidt nedbør, men ikke noget der for alvor drillede os. Det var ikke nødvendigt med regntøjet. Undervejs kom vi dog forbi et uheldssted, hvor en lille personbil ikke kunne holde sig på vejen.
Men bjerget holdt til kollisionen. Og bilen.. Tja, den skal rettes ud igen.


Frokosten blev indtaget ved et meget besøgt skisportssted.


Min værelseskammerat løb desværre tør for asfalt senere på dagen. Og uheldigvis blev gearskiftet beskadiget, så motorcyklen måtte hjem med SOS. Og han fik en udlejningsvogn. Heldigvis slap han uden skrammer.
Efter godt 500 km kørsel var vi fremme i Slovakiet, og overnattede på turens dyreste hotel (50 Euro pr. person) på Magnus Hotel i byen Trencin.
Her er et par billeder fra hotelværelset:









Fredag morgen gik turen videre mod vest, mod Bratislava og Wien. Vi kørte ind i Østrig og til Slovakiet igen, inden turen via Østrig gik til Tjekiet, hvor vi spiste frokost i byen Ceske Budejovice.


















Eftermiddagens etape gik op mod den tyske grænse, med overnatning i Cheb. Dagens etape var på knap 600 km.








Lørdag morgen kørte vi ind i Tyskland, med kurs mod Werningerode i det nordøstlige Harzen. Undervejs kom vi ad de meste snoede bjergveje til Werningerode, hvor vi fik frokost tæt på torvet.




Werningerode er en meget smuk gammel by, med mange fine bindingsværkshuse. Absolut et besøg værd.
Turen gik fint, så vi fortsatte mod nord, ad de mindre veje. Lidt syd for Lüneburg fandt vi et hotel til turens sidste overnatning.
Dagen sluttede som sædvanlig med øl, mad og masser af hygge. Og mavedans.
Dagens etape va igen i nærheden af 600 km.

Søndag morgen kørte vi hjemad. Undervejs besøgte vi skibshejseværket ved Lüneburg, hvor skibene løftes 38 meter op eller ned, afhængig af om de skal ind eller ud af Elben. Imponerende.













Vi kørte via Lauenburg øst om Hamburg, og ved Bad Segeberg sagde jeg farvel til mine rejsekammerater. Jeg kørte nu mod Puttgarden og tog overfarten til Rødby, og derfra videre til Virum.

Mandag morgen kørte jeg hjemad igen. Denne gang via Ølgod, hvor jeg havde bestilt nye dæk. De gamle var efterhånden blevet ret slidte.
Hjemme igen efter en 5.520 km meget stor oplevelse. Og et samvær med 8 andre mænd (og deres motorcykler), som jeg ikke kendte før turen, men som jeg nu anser for mine gode venner.
Jeg håber på, at jeg også en anden gang kan komme med på en ligeså spændende motorcykeltur.


Se mere om turen og de øvrige deltagere her: Hardkok 2009

Her er et billede fra Google Earth over ruten, fra Berlin og tilbage til Rødekro, som er turens officielle start- og målsteder.


Denne side er sidst opdateret den 22. september 2009.