MC tur til åbning af Bakken 2008

Bakken

Åbning af Bakken var den første lange mc tur i 2008. 655 km blev det ialt til på en enkelt dag.

Det var egentlig meningen at vi skulle flere afsted fra BEC i Herning, men vejret lovede ikke for godt, så jeg var den eneste der kom afsted.



Vejret var ikke det bedste. Det regnede fra morgen til aften og der var en ret strid vind fra vest. Men på mc blæser det jo altid.

Jeg havde besluttet at jeg ville have en mc sikkerhedsvest til turen, så jeg måtte lige forbi hos KS Motor i Vejle, som forhandler
Kushitani Refleks Vest .
Den er lavet i et elastisk materiale så den ikke flagrer når man kører. Prisen er kr. 299,-. Fås i størrelkse S til XXXXL. Jeg tog en XXL.

Fra KS Motor kørte jeg tilbage til Transportcentret nord for Vejle, hvor MC Touring Club havde afgang kl 12.45. Jeg fulgtes med en større mc flok til Kildebjerg på Fyn, hvor vi rastede en halv times tid til kl 14.00. Forinden ville politiet dog lige checke kørekortet hos den flok jeg var med i.





Alt var dog iorden, og der var heller ingen problemer for mc'erne ved fartkontrollen lige efter Lillebæltsbroen. Men en del bilister fik da en hilsen med, så for dem var Åbning af Bakken også en minderig dag.











TV2 Fyn indslag

TV2 Lorry indslag

Fra Klidebjerg fulgtes jeg med en mindre flok, hvop farten dog passede bedre til motorvej, så snart var vi ved betalingsanlægget ved Stoebælt. I dagens anledning var der 3 baner specielt til mc'er.

Ved Ringsted øst drejede jeg fra mod Roskilde, hvorefter jeg kørte til BEC. Her havde vejret skræmt de fleste væk, så vi var kun 5 der trodsede regnen og kørte til Nørrebrogade.

Undervejs fik Rene lige en hilsen med fra en politibil med udrykning. Den kørte op på. og henad cykelstien. Uheldigvis for Rene kørte den igennem et stort mudderhul, og hele molevitten blev kastet op i luften før det landende lige på Rene.
Så var han ikke ren længere.
Desværre var der ingen der nåede at filme det. Vi var travlt optaget af at grine, for det så altså lidt sjovt ud da det skete. den efterfølgende regn fik da også bugt med det meste.

Da vi kom til Nørrebrogade blev venstre vejbane netop spærret af, så vi blev ledt helt frem til forreste række, umiddelbart bag efter mc betjentene.






Så langt har vi aldrig tidligere været fremme.

MC'erne blev parkeret i Nørrebrogade, mens vi gik på kigge-på-mc tur op og ned ad gaden.



Vi var også inde hos Cafe Castro, hvor vi fik varm kaffe.



Der var mange andre fine MC'er at kigge på, mens vi ventede på at turen ad Strandvejen til Bakken blev åbnet kl. 19.00.

Selve turen er ikke noget at skrive om. Vi kørte umiddelbart lige efter 3 mc betjente, som havde fastlåst gashåndtaget på 30 km/t. Selvom vejret var fugtigt var der alligevel en del tilskuere lang ruten. Vi var allerede på Bakken ved 19.30 tiden. Rene havde bestilt bord til kl. 20.30, men vi fik alligevel plads da vi kom til "Den Hvide Hest".
Menuen var "Stegt flæsk med persillesovs". En herlig menu, og for mig det første siden morgenmaden i Herning.
Kl 21 forlod vi igen restauranten med fyldte maver, og jeg kunne sætte kursen mod Herning igen.

Politiet havde igen sat afrtkontrol op lige før Lyngby, men igen var det bilisterne det blev standset og noteret.
Ved vejarbejdet på motorvejen efter Lyngby var det også bilisterne der røg i fælden.
Ikke et sted oplevede jeg, at en mc var stoppet af politiet.

Godt gået, mc kolleger.

Det var blevet tørvejr og vinden var stilnet lidt af, så det gik fint hjemad.
Ca. halv et var jeg hjemme efter en lille kaffepause ved Kildebjerg.
Til hjemturen blev mine våde sommerhandsker byttet ud med de tørre vinterhandsker. Selvom temperaturen var lav var det ikke koldt. Men det skyldes nok både kåben og vindskærmen, samt varmehåndtag og sædevarme.

Åbning af bakken er et MUST for alle MC'ere.

Så er mc sæsonen nemlig igang.